Om os

I begyndelsen af tresserne tog en række borgere i Støvring - i samarbejde med firmaet Ryø - initiativ til grundlæggelsen af Støvring Varmeværk A.m.b.a.

På den stiftende generalforsamling den 16. Februar 1961 blev det vedtaget at opføre et oliefyret fjernvarmeværk. Værket blev bygget på Vestervænget.

Efterhånden blev værket for småt til at dække efterspørgslen, og i 1973 blev der bygget et nyt værk på Hjedsbækvej 2.

Efter oliekrisen i halvfjerdserne blev der fra regeringens side udtalt ønske om, at man reducerede afhængigheden af olie som brændstof ved produktion af el og fjernvarme. For at imødekomme denne energipolitik - og samtidig sikre en billigere og stabil brændselsforsyning - besluttede varmeværkets bestyrelse at opføre en kulkedel i en tilbygning til værket på Hjedsbækvej 2.    

Kulfyringen startede i 1983 og fungerede godt op gennem firserne, indtil den sluttede ved den seneste ombygning i 1994.

Da naturgassen blev bragt i land, påbegyndtes en enorm opbygning af et distributionsnet, der skulle komme til at dække hele landet.

Da naturgassen nærmede sig Støvring, fik varmeværkets bestyrelse flere henvendelser fra Naturgas Midt Nord og Nordkraft med henblik på at overgå til fyring med naturgas. Men prisen på naturgas og den el, vi skulle producere, var imidlertid ikke attraktiv nok, idet det stadigt var billigere at fyre med kul.

Det blev lovgivningen, der kom til at bestemme vort fremtidige brændsel, idet en ny lov om decentral kraftvarmeproduktion krævede at kulfyrede varmeværker skulle konverteres til fyring med naturgas - og Støvring Varmeværk var blandt de første, der skulle omstilles.

Der var dog et plaster på såret, at der indførtes en såkaldt CO² 10-øre, der skulle kompensere for økonomien i projektet og præmiere den lavere forureningsgrad, naturgasfyring medførte. I konsekvens heraf blev det på generalforsamlingen i 1991 vedtaget at opføre et naturgasfyret kraftvarmeværk.

Det første spadestik til de meget omfattende ombygninger blev foretaget i december 1993, og spadeholderne var børn fra Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen.

Første del af byggeriet omfattede den nye kontorbygning, og derefter fulgte en del støbearbejder gennem vinteren 1994. I april, efter den koldeste del af vinteren var overstået, blev kulfyret slukket.

Herefter brugte vi i en periode olie som brændsel, mens vore tre eksisterende kedler blev moderniseret og ombygget til at kunne fyre med naturgas.

Der var stor aktivitet hele foråret og sommeren 1994, idet alt skulle udbygges og forberedes for ankomst af de nye kraftvarme motorer.

Bestyrelsen valgte Wärtsila Diesel AB i Trolhättan i Sverige som leverandør af Kraftvarme-enhederne, udstødningskedler og lyddæmpning. Disse enheder blev leveret i juli måned.

Byggeperioden sluttede med den officielle åbning af Støvring Kraftvarmeværk den 11. november 1994.

Den samlede investering, inklusive moderniseringer og ombygninger, beløb sig til ca. 55 mio. kroner.

Det færdige resultat, blev et af de mest moderne decentrale Kraftvarmeværker, der er blevet bygget. Byggeriet er præget af en unik arkitektur, smukt indpasset i landskabet, og som da også høster mange anerkendende ord fra såvel borgere som besøgende i Støvring. Byggeriet er præmieret med den "Gyldne mursten" af Støvring Kommune.

I 2004 skulle de 3 motorer hovedrenoveres efter 40.000 driftstimer. Samtidigt var det muligt at opgradere motorerne, for at kunne overholde de nye emissionskrav i 2006.

Imidlertid var omkostningen så stor, at det kunne betale sig at udskifte motorerne. Vi valgte GE Jenbacher motor-/generatorsæt, som er produceret i Østrig. Firmaet er en del af General Electric koncernen.

Udskiftningen skete i 3. kvartal 2004 og Kraftvarmeværket står klar til at gå ind i det liberaliserede elmarked, med nye og driftssikre motorer.

I efteråret 2008 etablerede Kraftvarmeværket en ny transmissionsledning til Støvring Ådale, som er det nye boligområde øst for jernbanen. I løbet af en 20-årig periode forventes der etableret op mod 
1.500 boliger i det nye boligområde - Støvring Ådale. Transmissionsledningen er dimensioneret til at forsyne hele området

I 2009 købte værket gården som var beliggende umiddelbart vest for det nuværende kraftvarmeværk. Gården blev revet ned, og grunden kan i fremtiden anvendes til en eventuel udvidelse eller tilbygning til kraftvarmeværket.

Den 8. oktober 2011 fejrede Støvring Kraftvarmeværk sit 50 års jubilæum. I  forbindelse hermed blev der udarbejdet et jubilæumsbog, som blev omdelt til samtlige forbrugere - klik på "jubilæumsbogen" øverst på siden.

Gasmotorerne som blev installeret i 2004 nærmer sig 30.000 driftstimer. Detter betyder, at hovedeftersynet på disse udføres i løbet af foråret 2012.

For at forbedre varmevirkningsgraden på de tre gasmotorer, blev der i 2014 installeret 3 LT-2 vekslere. Dette betyder en bedre udnyttelse af røggassen fra motorerne. Tilsammen giver de tre vekslere en forøget varmeffekt på 1 MW.

I 2015 blev samtlige afregningsmålere udskiftet hos værkets forbrugere. Samtidig blev der installeret lækageovervågning. Dette betyder, at alle interne lækager hurtigt kan lokaliseres og værket kan informere forbrugeren herom således skaden kan udbedres.
De nye målere aflæses hvert 15. minut via 4 antenner som ligeledes blev opsat i 2015. Værket tilbyder en døgnaflæsning til alle forbrugere, så man dag til dag kan følge ens forbrug.

I 2019 blev der opført en ny bygning vest for det eksisterende kraftvarmværk på Hjedsbækvej. Her blev der installeret en 7,3 MW stor eldrevet luft til vand varmepumpe. Anlægget blev opført for at sikre en billig produktionspris til værkets forbrugere. Sidst men ikke mindst reducerer varmepumpen den samlede CO2-udledning markant, idet varme produceret på denne er fossilfri.

I 2020 etableres der en transmissionsledning mod Støvring Syd. Denne skal forsyne området syd for Nibevej. Ledningen påkobles det eksisterende net på Hulvejen og føres via Nibevej mod Høje Støvring.